Skip to main content

SÅ TRÆET

Så snart skibsskroget er færdigt, begynder et omhyggeligt samarbejde mellem glaskunstnerne og møbelsnedkerne fra Egeværk.

Da hvert skrog er unikt, skal hver køl konstrueres derefter. Der udarbejdes grundige arbejdstegninger og kølen tilpasses minutiøst. Egetræ er et grundmateriale i det maritime håndværk på grund af træets hårdføre egenskab, og alle GLASSKIBE samles med en køl af ubehandlet og røget eg.

Det stærke træ bearbejdes med stor omhu, indtil det er silkeglat og passer perfekt til det slebne glasskrog. Når skibene er samlet, bliver de pudset og poleret en sidste gang.

Hvert skib har sin helt egen form, sit helt eget udtryk, og fortæller sin helt egen historie.